Andalusiens charme finder du i Cádiz

Den charmerende havneby Cádiz ligger i det sydlige Spanien i regionen Andalusien på en halvø for enden af en landtange, der går ud i Atlanterhavet. Byen er rig på seværdigheder og historie, men også gyldne strande langs kysten, som er en del af Costa de la Luz, tiltrækker folk i alle aldre. I provinsen, som også hedder Cádiz-provinsen, afholdes hvert år tre byfester, som har stor interesse for både lokale og turister.

Du vil sikkert nyde en gåtur i en af byens mange skønne parker, langs havnen eller hvad med bare at opleve solnedgangen på en af de mange strande. I byen ser du de mange pastelfarvede huse som kendetegner Andalusien.  Den imponerende domkirke er en af byens seværdigheder og det festlige 10-dages karneval er absolut værd at opleve, hvis du er i byen til fastelavn. Cádiz er kendt for sin velsmagende gastronomi, hvor stegt fisk og skaldyr som hovedregel indgår i retterne. På markeder kan du købe frisk fisk og grønt.

Den gamle bydel, som ligger indenfor resterne af den gamle bymur er karakteriseret ved den forskellige antikke kvarterer og er en stor kontrast til den nye og moderne bydel.



DET SIGER KURSISTERNE:

Super godt forløb specielt kultur delen var meget givtig. Det var nogle helt fantastiske udflugter med en guide, der er det rene historie leksikon - fantastisk. Det var også nogle veludvalgte steder med meget historik og helt mageløs natur.

Michele Gallov, 46 år
Cork , 14 dage.


Ballum IT 2011