Hvem er vi

Bundgård Sprogrejser formidler sprogrejser af høj kvalitet for både børn, unge, voksne og grupper. Siden 1989 har vi sendt kursister til lande i Europa, Nord-, Mellem- og Sydamerika, Sydafrika, Asien, Australien og New Zealand. 
 
Vi samarbejder med nøje udvalgte sprogskoler - dem vi finder er de bedste internationalt anerkendte sprogskoler med erfarne lokale lærere. Vi arrangerer hele din sprogrejse med undervisning, indkvartering, rejse og forsikringer. Ønsker du ikke at købe hele pakken, men f.eks. kun sprogkurset, kan dette også lade sig gøre. 
 
 
En personlig rejse - et personligt bureau
Vi ved, at en sprogrejse er en meget personlig rejse og ikke kan sammenlignes med den årlige charterrejse. Vi ved, at du har et meget specifikt formål med din sprogrejse; Den skal være med til at præge din fremtid. Vi har det derfor også rigtig godt med at være det lille og personlige bureau, hvor vi går højt op i hver enkelt kursists sprogrejse – og allerhelst vil vi gerne med i kufferten.
 
Vi foretrækker at samarbejde med selvstændige sprogskoler og undgår gerne de store kæder. Det er vigtigt for os, at den personlige service, du får hos os fortsætter, når du kommer ud på sprogskolen. 
 
 
Internationalt ophold
Vi går meget op i, at din sprogrejse er så international som muligt, så du får de bedste muligheder for at øve sproget i praksis. Da der er startdato året rundt, er det tilfældigt, hvis du starter på sprogskole samtidig med en anden dansk kursist. Så oftest vil du opleve, at du er den eneste dansker på skolen. 
 
 
Rejs på egen hånd - men uden at være alene
Faktisk er en sprogrejse på egen hånd en meget social rejseform. Selv om du rejser selv med flyet fra Danmark, så er du ikke alene, når du kommer frem. Allerede i lufthavnen bliver du afhentet af en repræsentant fra sprogskolen, som sørger for at køre dig til din indkvartering. På sprogskolen møder du de andre kursister både i klassen, i pauserne og i aktiviteterne, og du vil hurtigt opdage, at langt de fleste også er rejst alene fra deres hjemland. Alle har aktivt valgt netop dén sprogskole og dén destination, fordi de gerne vil lære sproget, kulturen og området at kende. Det er nu en gang sjovere at dele oplevelser med andre, så derfor er de øvrige kursister også interesserede i at skabe nye kontakter. Du skal helt sikkert regne med at få et par ekstra bekendtskaber på kontaktlisten. Måske de kan føre til nye rejsemål i fremtiden... 
 
 
Små grupper med rejseleder
Vores grupper for unge er med vilje meget små med maks. 15 kursister pr. gruppe. Dette sikrer, at du har trygheden ved at være sammen med andre danskere, og samtidig masser af muligheder for at blande dig med de andre internationale kursister, så du får brugt sproget mest muligt.
 
Vores erfaring med små grupper er desuden, at I passer rigtig godt på hinanden - der er ikke nogen, der får lov til at stikke ud fra det sociale - alle skal være med i fællesskabet, og der bliver som reglen grædt en del tårer ved bagagebåndet i København ved hjemkomsten. 








DET SIGER KURSISTERNE:

Vi mødte kun engagerede undervisere. Programmet var veltilrettelagt og indfriede bestemt mine forventninger.

bettina Hallqvist, 48 år
cork, 14 dage.


Ballum IT 2011