Online sprogkursus

Mange af vore sprogskoler tilbyder online undervisning, så du kan få sprogundervisning uden, at skulle afsætte flere uger til det. Undervisningen foregår ved, at du fra din computer eller smartphone kobler op til det system, sprogskolen benytter. Mange benytter Zoom, men nogle sprogskoler har også deres egne systemer. 

Et online sprogkursus er både pragtisk og trygt og har flere fordele. Du kan

- lære et nyt sprog i dit eget tempo

- lære sprog fra dit hjem eller din arbejdsplads

- forberede dig på et sprogkursus på sprogskolen senere

- følge op på et sprogkursus, så du holder dine sprogkundskaber ved lige

- genopfriske et sprog, du ikke bruger så ofte

 

ENELEKTIONER

Du undervises af en af sprogskolens undervisere. Sprogskolerne tilbyder kurserne enkeltvis eller i moduler med f.eks. 5 eller 10 lektioner pr. uge. Tidspunktet for undervisningen aftales mellem dig og sprogskolen, så det passer bedst muligt ind i din hverdag. Forud for undervisningen, aftaler vi med dig og din underviser, hvad undervisningen skal omhandle, da undervisningen skræddersys til dig. Enelektionerne kan være branchespecifikke inden for medicin, jura, økonomi, ledelse, salg eller andet. Du kan også bruge enelektionerne til at forberede dig på en eksamen, en fremlæggelse, et foredrag, en ansættelsessamtale eller andet. 

 

GRUPPEUNDERVISNING

Nogle sprogskoler tilbyder desuden online undervisning i grupper. Du har her mulighed for at deltage i undervisningen sammen med andre på samme niveau fra mange forskellige lande. Kurserne er oftest med 20 lektioner pr. uge med formiddagsundervisning på hverdage. Da der er mindre fleksibilitet i planlægningen, er gruppekurserne oftest billigere end enelektioner.

Er du i tvivl, om du har fundet det rigtige kursus? Kontakt os, så finder vi sammen ud af, hvordan du opnår dine sproglige mål.









DET SIGER KURSISTERNE:

Lærerne var super gode og underholdende og fik fanget os elever.

Simon Priisholm , 18 år
Cambridge, 14 dage.


Ballum IT 2011