Rejselederen

Din rejseleder er dansk og har erfaring med at være sammen med unge mennesker. Rejselederen taler og forstår det lokale sprog. De fleste er lærere eller lærerstuderende og mange har rejst med os før. 
 
Rejselederen er med dig på hele din sprogrejse – fra afrejsen i Københavns Lufthavn, hver dag under dit ophold og til du lander vel hjemme igen efter endt sprogrejse. Du vil altid kunne få hjælp af din rejseleder. Vores rejseleder er ansat af os og er vores mand i marken. Derfor skal rejselederen ikke bruge tid på at undervise, lave aktiviteter eller andet. 
 
Rejselederens primære opgave er at varetage din velfærd, være din ven og fortrolige og dit sociale sikkerhedsnet – så hvis du ikke smiler, finder rejselederen ud af, hvorfor og får dig til at smile igen, så du får en rigtig god sprogrejse. Så brug din rejseleder som din ven og del både dine bekymringer og glæder med ham/hende.
 








DET SIGER KURSISTERNE:

Skolen var suveræn. En fantastisk skole, som jeg helt klart har lyst til at komme tilbage til en anden gang. Aktiviteterne var helt klart over mine forventninger og super hyggelige! Kommunikationen med jer, har jeg været 100 % tilfreds med.

Sandra Maria Skytte, 21 år
Cuenca, 23 dage.


Ballum IT 2011