Sprogrejse til Sydney down under

Sydney er verdenskendt for sin smukke beliggenhed og operahuset bygget af den danske arkitekt Jørn Utzon. Klimaet er behageligt med mange solskinstimer året rundt, og der er altid kort afstand til de mange dejlige strande med pragtfuldt badevand. 

Storbyens internationale og multikulturelle atmosfære byder på mange forskellige oplevelser som museer, gallerier, teater, rundvisning i Operahuset, de mange fristende butikker, restauranter og pubber på den berømte Oxford Street.

Den kendte strand Bondi Beach og Bondi Beach by bærer præg af, at folk kommer for at slappe af og nyde livet. Her er alt, hvad hjertet begærer. Inden for kort tid kan du stå i centrum af en pulserende by for få minutter senere at befinde dig på stranden. Den hurtige afveksling mellem strandliv og storbyliv er meget fascinerende.

Skolen er beliggende i Bondi, en af Sydneys forstæder, og ligger 10 min bustur fra den populære Bondi Beach, og 10 min i tog fra Sydneys centrum. Området byder på shoppingsmuligheder, biografer, fitnesscentre og meget mere. Selve skolen har lækre faciliteter, her kan nævnes gratis Wi-Fi, bibliotek, café, bordtennis og en stor udendørs balkon.

Du kan bo hos en lokal familie, hvor du har eneværelse og morgen- og aftensmad er inkluderet. Du kan også bo på kollegie, i en lejlighed eller på hotel, uden måltider inkluderet. 

Fritiden 

Sydney er i den grad en by du kan udforske på egen hånd, men skolen tilbyder også aktiviteter og udflugter som du kan deltage i mod egenbetaling. Det kan f.eks. være beachvolley, en rigtig australsk BBQ, film aftener og strandture. Der er også mulighed for surferlektioner, udflugter til andre byer eller at komme ud og se forskellig slags sport.

Transport 

Mod egenbetaling kan du blive hentet i lufthavnen, eller du kan på egen hånd komme fra lufthavnen til din indkvartering via. Bus, tog eller taxa. 




DET SIGER KURSISTERNE:

Best in Bath er en lille skole helt tæt på byen. Der er meget nærvær, og man kan altid komme ind på kontoret ved spørgsmål, eller hvis man bare vil snakke lidt....kan kun anbefale Best In Bath.

Pernille Skjold, 45 år
Bath, 27 dage.


Ballum IT 2011