Sprogrejser til solskinsbyen Bournemouth

Det siges, at Bournemouth er den by i England, som har flest solskinstimer,og med Englands bedste og længste sandstrand er her gode muligheder for at slikke sol og bade i havet. De to store parker i Bournemouth pryder byen med græsplæner, blomster og skyggende træer.

Bournemouth har et hav af forretninger, caféer, restauranter og pubber i centrum og teatre og biograf er også at finde. Udvalget af attraktioner i byen er også store, så du kommer bestemt ikke til at kede dig!

Byens Pier strækker sig langt ud i havet og er et yndet mødested. Herfra kan du tage med rutebåd til Isle of Wight og Poole og få andre oplevelser end dem du kan få i Bournemouth.

Find flere informationer om Bournemouth i den røde menu til højre.

Skolen 

Skolen ligger centralt i Bournemouth med få minutters gang til både bymidten og stranden. Der er 70 undervisningslokaler med whiteboards, spisesteder, gratis internet og en have og terrasse du kan benytte når du ikke har undervisning.

Indkvartering hos en værtfamilie anbefales da du får brugt sproget så meget som muligt på den måde. Her bor du på eneværelse og morgen- og aftensmad er inkluderet. Er du over 18 år er det også muligt at bo på hotel eller bed & breakfast. 

Fritiden 

Sprogskolen tilbyder et ugentligt aktivitetsprogram, hvor nogle aktiviteter vil være mod egenbetaling. Det kan bl.a. bestå af sport, kreative fag og filmaftener. Der arrangeres også udflugter i weekenderne, hvor du kan købe ture til bl.a. London og Oxford. Derudover er der masser af muligheder for selv at bruge fritiden i Bournemouth. Du kan bl.a. dyrke forskellige former for sport både i vand og på land, gå i teatret eller biografen eller gøre brug af nogle af de mange andre spændende ting byen har at byde på. 

Transport 

Mod egenbetaling kan du blive afhentet i lufthavnen. Du kan også på egen hånd finde vej til din indkvartering med bus eller tog.





Ballum IT 2011