Bjerge, ski og sprogkurser i Whistler

Whistler er en mindre by beliggende ved foden af Whistler og Blackcomb bjerge og giver til en lang række spændende aktiviteter. Byens gågade byder på spændende butikker og spisesteder og en fantastisk udsigt til de omkringliggende bjerge.

I 2010 var Whistler sammen med Vancouver vært ved Vinterolympiaden, og det i sig selv gør skiløb og snowboarding til en oplagt vinteraktivitet. Om sommeren er vandreture et hit i det naturskønne område. Du kan også vælger at cykle en udfordrende ture med mountainbikes i bjergene.

Canada har et rigt dyreliv, og det gælder også for området omkring Whistler, hvor bjørne, rådyr, kaniner, fugle, ørne, fisk og murmeldyr blot er nogle af de dyr, du kan møde.

Skolen 

Skolen er beliggende i hjertet af Whistler, og der er mindre end 100 meter til bjerg gondolerne. På skolen er der 5 undervisningslokaler med udsigt til bjergene, og der er Wi-Fi, bærbare computere til skolebrug, og elevskabe til opbevaring af ski/cykeludstyr. Butikker, cafeer og restauranter ligger i massevis tæt omkring skolen. 

Du kan bo hos en canadisk værtsfamilie hvor du har eneværelse, og halvpension er inkluderet. Der er også mulighed for at bo på kollegie, i ene- eller deleværelse, uden måltider inkluderet. 

Fritiden 

Skolen arrangerer en masse forskellige aktiviteter og udflugter hvoraf nogle er mod egenbetaling. Aktiviteterne kan, alt afhængig af om det er sommer eller vinter, bestå af f.eks. filmaftener, vandreture, skøjtetur, tur på hundeslæde, bungee jumping og Whitewater rafting. Udflugter kan gå til bl.a. andre ski resorts og Vancouver Island. Der er også mulighed for selv at prøve de mange forskellige aktiviteter af, f.eks. kan du zip-line i 60 m. højde med op til 80 km/t og nyde den smukke natur fra et helt andet perspektiv. 

Transport 

Du kan blive hentet i og bragt til lufthavnen af skolen imod egenbetaling. Du kan også på egen hånd tage en bus eller en taxa fra og til lufthavnen.




DET SIGER KURSISTERNE:

Skolen i Bristol var super fin. Lærerne og undervisningen var utrolig god og holdsammensætningen perfekt. Jeg har helt sikkert været tilfreds med jeres service. I har været søde og hjælpsomme lige fra starten af, så det takker jeg for.

Line Hartvig, 19 år
Bristol, 14 dage.


Ballum IT 2011