På et 50+ sprog- og kulturophold kombineres sprogundervisning om formiddagen med kulturelle tilbud om eftermiddagen og aftenen, f.eks. skisport, golf, tennis, teater, koncert, museumsbesøg, sightseeing, vinsmagning, ølsmagning på pubs og bryggerier, madlavning og meget mere. I weekenderne arrangeres udflugter til historiske steder, haver og parker, tennis, fodbold eller andre sportskampe alt efter deltagernes interesser og områdets karakteristika.
50+ sprog- og kulturophold tilbydes på faste datoer. De fleste kurser foregår i for- og eftersommeren, enkelte steder kan det også lade sig gøre i vinterhalvåret. Kurserne varer oftest 2-3 uger – enkelte steder er det muligt at deltage i en enkelt uge eller i 4 uger.
Selv om aldersgrænsen oftest er 50 år og derover, har nogle skoler valgt at acceptere kursister fra 35 eller 40 år, da det er interessen for de kulturelle oplevelser, der vægter ved dette valg af kursus.
Vi anbefaler, at du bor hos en værtsfamilie, hvor du har dit eget værelse og deltager i familiens morgen- og aftensmåltid. Når du bor hos en værtsfamilie, får du muligheden for at praktisere sproget med lokale, og du får samtidig et indblik i landets kultur.
Vi hjælper dig gerne med at finde den rette destination, og vi sammensætter opholdet til dig ud fra dine ønsker om sprog, destination, varighed, indkvarteringsform og med eller uden flyrejse og forsikringer.