Kurser for sproglærere indeholder oftest metodik, kultur og landeforståelse, sjov indlæring i eller praktisk psykologi i klasseværelset. Hovedformålet i undervisningen er, at du som lærer får nye ideer til undervisningsmetoder og -materialer.
Lærere, der ikke underviser i fremmedsprog, men som skal undervise i andre fag på engelsk, kan søge efteruddannelse i udlandet til kurser inden for CLIL med det formål at blive bedre til at undervise i sit fag på engelsk.
I sommerferien er det muligt at tage på malekursus i Firenze. I Milano og London er der kurser i design inden for tekstiler, industriel design, smykkefremstilling, grafik, foto samt møbel- og malerirestaurering.
Tilskud til efteruddannelse
Lærere kan tage på kursus i et europæisk land med tilskud fra Erasmus+. For at opnå tilskud skal kurset være internationalt med deltagende kursister fra flere europæiske lande, have en varighed på 1-4 uger og være fagligt relevant for læreren og udviklende for skolen, hvor læreren er ansat. Ansøgningen sendes af skolen og kan søges for flere lærere og for en periode på 1-2 år.
Du kan få et overblik over mulige kurser i vores kursusoversigt. Finder du ikke lige det kursus, du har behov for, må du endelig kontakte os. Der findes rigtig mange forskellige kurser, så vi undersøger gerne mulighederne for at kunne opfylde dit ønske.
Du reserverer en plads på det ønskede kursus ved at udfylde vores tilmeldingsblanket. Du modtager en bekræftelse fra os på reservationen samt et pristilbud inkluderende kursus, indkvartering, flyrejse og evt. lufthavnstransport. Herefter kan du, sammen med din skole, udfylde ansøgningsskemaet i Erasmus+ og sender det til Uddannelses- og forskningsministeriet.