Sprogrejser til interessante Cuenca

Ecuador grænser mod nord op til Colombia, mod øst og syd til Peru og mod vest til Stillehavet. Med sine 283.000 km² og et indbyggertal på knap 13 millioner er Ecuador det mindste af landene omkring Andesbjergene og på flere måder det mest interessante og trygge latinamerikanske land at rejse i. Hovedstaden hedder Quito og ligger centralt i den nordlige del af landet.

Cuenca er Ecuadors kulturelle hovedstad og den tredje største by i landet. Cuenca og omegn er rig på historie og har en helt speciel atmosfære, som har overlevet takket være de mange års næsten fuldstændige isolation fra det øvrige land. Derfor kaldes byen Ecuadors bedst bevarede hemmelighed.

Kontrasterne i Cuenca er fascinerende med to universiteter, museer og gallerier, som ligger side om side med det indianske marked. Udforsk denne dejlige Latinamerikanske by med de venlige indbyggere og inden du ser dig om, har du slet ikke lyst til at rejse hjem igen.

Find flere informationer om Cuenca i den røde menu til højre.

Skolen 

Sprogskolen er beliggende i en fritliggende bygning i hjertet af Cuenca, med udsigt udover Barrano floden, og der er en afslappet og venlig atmosfære på skolen. Der er 7 undervisningslokaler, et bibliotek og opholdsrum. Derudover tilbyder skolen gratis Wi-Fi, og der er en lille have du kan benytte dig af når du ikke har undervisning.

Indkvarteringen 

I Cuenca kan du vælge at bo hos en lokal værtsfamilie, hvor du har dit eget værelse, og morgen- og aftensmad er inkluderet. Du kan også bo i en lejlighed eller på hotel uden måltider inkluderet. Bed & breakfast er også en mulighed.

Fritiden 

I din fritid arrangerer skolen forskellige aktiviteter og udflugter du kan deltage i. Det kan f.eks. være dans, madlavning, sport eller guidede ture til forskellige seværdigheder. Udflugter ligger ofte i weekenderne og kan f.eks. gå til Nationalparken Las Cajas, Ingapirca og andre spændende steder. Du kan også selv planlægge hvad du vil bruge din fritid på, og udforske Cuenca på egen hånd eller sammen med dine medkursister. 

Da der ingen international lufthavn er i Cuenca lander du i Quito, og skal videre med indenrigsfly til Cuenca. Mod tilkøb vil en guide møde dig i Quito og videre dig videre til Cuenca, hvor du bliver mødt af en repræsentant fra skolen som sørger for at bringe dig til din indkvartering.




Ballum IT 2011