Sprogrejser til imponerende Skt. Petersborg

Skt. Petersborg er en smuk by, der mest minder om et museum under åben himmel. Byen er rig på paladser, kirker, kanaler og boulevarder, som kun venter på at blive besøgt. Nogle af hovedattraktionerne er St. Isaac’s Katedralen, Mariinski teatret, Alexander Nevsky klostret, skønne parker og meget mere.

Skt. Petersborg er også interessant om aftenen og natten. Hver uge åbnes nye restauranter og barer. Spisestederne lukker omkring kl. 2, mens nattelivet først lukker om morgenen ved 6-tiden. Men glem nu ikke, at fra kl. 2 og frem til kort før kl. 5 kan du ikke komme over kanalerne, så du kan risikere at stå og vente på, at det sidste fragtskib passerer, før du kan komme hjem i seng.

Prinsesse Dagmar, datter af den danske kong Christian den 9., blev gift med Kejser Alexander den 3. og var dermed Kejserinde af Rusland. Deres søn blev den sidste kejser i Rusland, Nikolaj den 2., hvis familie blev myrdet under den russiske revolution i 1917. Dagmar overlevede revolutionen og flyttede tilbage til Danmark.

Find flere informationer om Skt. Petersborg i den røde menu til højre.

Sprogskolen flytter i april 2019 i nyrenoverede lokaler kun 9 minutters gang fra hovedgaden Nevsky Projekt og metrostationen Majakovskaya. Den nye skole rummer 17 lyse undervisningslokaler, som er opdaterede med moderne teknologi. Skolen har en stor og rummelig reception samt flere områder, hvor kursisterne kan slappe af mellem undervisningen og der kan købes f.eks. snacks og drikkevarer på skolen. Der er gratis Wi-Fi på skolen.  

Indkvarteringen 

I Skt. Petersborg kan du vælge at bo hos en værtsfamilie hvor du har dit eget værelse og morgen- og aftensmad er inkluderet. Du kan også bo i lejlighed, enten alene eller delt med andre af skolens kursister. Derudover er hotel og bed & breakfast en mulighed. 

Fritiden 

I din fritid arrangerer skolen forskellige aktiviteter og udflugter som du, hvis du har lyst, kan deltage i mod ekstra betaling. Det kan f.eks. være en guidet tur i Skt. Petersborg, russisk madlavning, eller at se en balletforestilling. Udflugter, som oftest ligger i weekenderne, kan f.eks. være en tur til forskellige parker uden for byen, besøg på Baltika bryggeriet eller en bådtur. 

Transport 

Når du ankommer i lufthavnen/ på banegården bliver du afhentet af en repræsentant fra skolen. Når du skal retur efter endt ophold, kan du tilkøbe transport til lufthavnen/banegården eller du kan vælge at tage offentlig transport.




DET SIGER KURSISTERNE:

Værtsfamilien, jeg boede hos, var virkelig imødekommende og talte meget med mig, så jeg fik talt rigtig meget engelsk i fritiden, og de tog mig med ind i deres hverdag og inviterede mig bl.a. med til en cricket match.

Phillip Lyngbek, 17 år
York, 14 dage.


Ballum IT 2011