Sprogrejser til rivieraens dronning Nice

Nice, som kaldes Rivieraens dronning, er en af de mest spændende byer på den franske Middelhavskyst. Omgivet af skråninger, hvor der dyrkes vin og oliven, ligger byen ved den store bugt Baie des Anges med sin smukke og verdensberømte strandpromenade Promenade de Anglais.

Byen er skøn med palmer, lækre strande, hyggelige caféer, restauranter og butikker, Udvalget er næsten lige så stort som i Paris, og derfor har Nice fået kælenavnet ”Lille Paris”. Sporvogne i gaderne er genindført og skaber megen hygge i gadebilledet.

I byens centrum, mellem Place Masséna, den gamle bydel og strandpromenaden ligger det store og farvestrålende blomstertorv. Oldtidens Nice lå i den gamle bydel, og her ligger de mange smukke gamle huse. I den moderne bydel finder man bl.a. Acropolis, et af Europas mest moderne bygningsværker.

Find flere informationer om Nice i den røde menu til højre.

Skolen 

Sprogskolen i Nice har en dynamisk atmosfære og er beliggende i centrum kun 10 minutters gang fra stranden og promenaden, hvilken du kan nyde godt af året rundt grundet det varme klima. Skolen råder over 16 undervisningslokaler og en elev lounge, ligesom der er air condition og gratis Wi-Fi.

Indkvarteringen 

Indkvarteringen kan bestå af eneværelse hos en lokal værtsfamilie, hvor morgen og aftensmad er inkluderet. Du kan også bo på kollegie eller i delelejlighed hvor du bor med andre studerende fra sprogskolen. Hotel og bed & breakfast er også en mulighed. 

Fritiden 

I fritiden kan du deltage i aktiviteter og udflugter som skolen tilbyder. Det er frivilligt og nogle er mod egenbetaling. Aktiviteterne kan f.eks. være guidet city tur, biograf, forlystelsesparker, sport og meget andet. Udflugter kan være af både en enkelt dags varighed eller over en weekend, og kan gå til Monaco, Rom, Cannes og andre spændende steder.

Transport 

Ved din ankomst kan du tilkøbe at blive afhentet i lufthavnen eller togstationen. Du kan også på egen hånd tage bus, taxi eller sporvogn til din indkvartering.




DET SIGER KURSISTERNE:

Vi havde 3 forskellige lærere, og de var alle sammen meget kompetente og gjorde undervisningen sjov og lærerig.

Anne Møberg, 34 år
Berlin, 6 dage.


Ballum IT 2011