Sprogkurser i den maritime by Portsmouth

Portsmouth ligger i Sydengland i regionen Hampshire. Med en 800 år gammel søfartshistorie er Portsmouth historisk set en af de mest interessante byer på den engelske sydkyst. Havnen i Portsmouth er en af Englands største attraktioner, der besøges af over en million turister årligt.

Ikke kun historien præger Portsmouth, som også er en universitets- og ferieby. Portsmouth er med sine tre skønne shoppingsområder et paradis at shoppe i. Nyd også det indendørs shoppingscenter Cascades samt et gademarked som går århundrede tilbage.

Nyd en gåtur på den victorianske strandpromenade eller langs byens 10 km lange strand, hvor du selvfølgelig også kan solbade om sommeren. Fra stranden er der udsyn til det mondæne ”Isle of Wight” med de markante klipper.

Find flere informationer om Portsmouth i den røde menu til højre.

Skolen 

Sprogskolen i Portsmouth er familieejet og kendt for sin hyggelige og personlige atmosfære. Skolen har 55 undervisnings lokaler og alle moderne faciliteter for at kunne tilbyde undervisning af høj kvalitet. Skolen har et cafeteria, bordtennis, billiardbord og TV område. Skolen ligger smukt i nærheden af byens centrum og der er ikke langt til banegård og byens mange butikker og restauranter. Om sommeren er det selvfølgelig også et plus, at skolen ligger tæt ved stranden.

Indkvarteringen 

Familieindkvartering i eneværelse med halvpension. Delelejlighed med et miks af nationaliteter - ligger i gåafstand fra skolen. Hotel er også en mulighed. 

Fritiden 

I Portsmouth kan du finde aktiviteter og oplevelser for enhver smag. Af sportsfaciliteter kan nævnes svømning, tennis, golf, vandsport, squash, vandring og sejlads.

Du kan deltage i skolens aktivitetsprogram og/eller tage ud på egen hånd og få nogle af de mange oplevelser Portsmouth byder på.

Transport 

Ved ankomst/afrejse kan der mod egenbetaling arrangeres afhentning af en repræsentant fra skolen, som sørger for at hente/bringe dig. Du kan også rejse på egen hånd til din indkvartering i Portsmouth.





DET SIGER KURSISTERNE:

Undervisningen var rigtig god med små hold og gode lærere. Fritidsaktiviteterne var rigtig gode, og det var fedt, at man selv bestemte hvad man ville deltage i. Det gjorde det let at komme i kontakt med de andre kursister.

Emma, 18 år
Berlin, 13 dage.


Ballum IT 2011