I den nordvestlige del af England ligger Chester på grænsen af England og det nordlige Wales. Af større byer tæt på Chester kan Manchester og Liverpool nævnes.
Med både universitet og college er Chester en livlig by, hvor de mange unge er at finde i bymiljøet. Byen har alt hvad hjertet begærer, så uanset din alder finder du her oplevelser, der retter sig mod dig. Nyd de hyggelige caféer og grønne parker eller tag en tur i Englands største og bedste zoologiske have.
Chester er kendt for sine smukke bindingsværkshuse, som dominerer centrum, hvor butikker nænsomt er indrettet. De største attraktioner i Chester er alle i gåafstand fra byens centrum, som er omgivet af den historiske bymur.
Find flere informationer om Chester i den røde menu til højre.
Skolen
Sprogskolen har fire bygninger på et torv i centrum af Chester. Skolen byder bl.a. på 18 undervisningslokaler, lokale til selvstudie, Wi-Fi, fri internet, opholdsrum og gårdhave.
Indkvarteringen
Familieindkvartering i enkelt- eller dobbeltværelse med halvpension. Sprogelever under 18 år deler oftest værelse med en sprogelev fra et andet land. Hotel, lejlighed uden forplejning og Bed & Breakfast er også en mulighed. Minimumsalder: 18 år.
Fritiden
Sprogskolen tilbyder alt efter kursusvalg et ugentligt fritidsprogram, hvor nogle af aktiviteterne vil være mod egenbetaling. Der er aktiviteter som sightseeing,, sport, madlavning og meget mere. Udflugter arrangeres i weekender, et eksempel kan være til Snowdonia National Park, som ligger i det nordvestlige Wales. Parken byder på mange aktiviteter, bl.a. at vandre og klatre, rafting og sejle i kano. I parken ligger Snowdon, det højeste bjerg i England og Wales. Af andre udflugter kan The Lake District og North Wales nævnes.
Transport
Mod egenbetaling kan du blive hentet i Manchester el. Liverpool lufthavn. Du kan også vælge at rejse til din indkvartering på egen hånd.