Sprogkurser i Palma på solskinsøen Mallorca

Palma ligger på Mallorca og er øens største by. Udover at nyde sol og strand indbyder Palmas gader til slentreture, og hvad er her mere oplagt end at se byens mange seværdigheder. Byens varetegn er La Seu, den gotiske katedral, som dominerer udsigten over byen. Den gamle bydel er også et meget interessant område med bl.a. det jødiske kvarter. 

Er du vild med at shoppe, finder du i Palma flere gode shoppinggader. Du kan købe alt fra flotte glasvarer til modetøj. Stormagasinet El Corte Inglés byder også på en bred vifte af varer. Da Palma ligger ved Palmabugten, er der stande på hver side af byen, og efter din shoppingstur kan du slappe af, sole dig på stranden og boltre dig i det skønne klare vand.

Mallorca har på dens lille geografiske område en fantastisk natur, som byder på særprægede og forskelligartede oplevelser. Tag f.eks. på vandretur i Serra de Tramuntana, som er en 15 km bred bjergkæde med 11 toppe, gå ned i de mange regnkløfter eller tag ned i drypstenshulerne, hvor der er offentlig adgang.

Find flere informationer om Palma i den røde menu til højre.

Skolen 

Sprogskolen er beliggende i hjertet af Palma, på første sal i en moderne etagebygning, tæt på butikker, restauranter og caféer. På skolen er der 14 undervisningslokaler med aircondition og et computerrum. Derudover tilbydes bl.a. en elev lounge og Wi-Fi. 

Indkvarteringen 

For at du får mest muligt ud af din sprogrejse anbefaler vi at du under dit ophold bor hos en lokal værtsfamilie, hvor du har eneværelse og har morgenmad og aftensmad inkluderet. Du kan også vælge at bo i en delelejlighed hvor du deler de øvrige faciliteter med en eller flere af skolens øvrige kursister. Hotel er også en mulighed.  

Fritiden 

I din fritid arrangerer skolen en masse forskellige aktiviteter og udflugter som du, nogle gange mod egenbetaling, kan deltage i hvis du har lyst. Eksempler på aktiviteter er madlavning, et besøg i katedralen, cykeltur eller latin danse lektioner. Udflugter ligger i weekenderne og går til fx drypstenshulerne ”Drach Caves” eller landsbyen Valldemossa. Du kan også selv planlægge hvad du vil lave i din fritid, Palma og Mallorca generelt har mange seværdigheder som bare venter på at blive udforsket. 

Transport 

Ved din ankomst til Palma kan du blive hentet i lufthavnen af en repræsentant for skolen. Du kan også på egen hånd finde vej med taxa eller bus fra lufthavnen til din indkvartering.






DET SIGER KURSISTERNE:

Jeg var tilmeldt sprog og kultur 40+, det var et veltilrettelagt, spændende og oplysende program, de havde arrangeret. Jeg har været fuldt tilfreds med Bundgård Rejsers service

Elisabeth Myrdal Hentze, 51 år
Brighton, 14 dage.


Ballum IT 2011